mojn.

Med ro og overblik i over 25 år har jeg hjulpet kunder med at få deres idéer omsat til noget, der kan ses, bruges og deles.

Har du en idé, en udfordring eller et projekt, du gerne vil have hjælp til?
Så skriv endelig.

Det starter ofte med et "Mojn".

Det er faktisk ret snildt.

Om mig

Jeg er grafisk designer med over 25 års erfaring og en stærk forkærlighed for det enkle og det, der skaber ro. Jeg arbejder ud fra en less is more-tilgang og stræber efter visuelle løsninger, der giver overblik uden forstyrrende elementer.

Mit arbejde spænder fra logoer, tryksager og plakater til skilte, storformat, hjemmesider og visuelle identiteter. Jeg har arbejdet som inhouse-grafiker, art director, freelancer og selvstændig, hvilket har givet mig et sikkert overblik over hele processen – fra idé og layout til færdigt produkt.

Jeg er detaljeorienteret og struktureret, men altid med et kreativt blik. Jeg ser hurtigt både fejl og muligheder og arbejder målrettet med at forenkle, skære ind til kernen og skabe klarhed. For mig handler godt grafisk arbejde om balance mellem form og funktion – og om at lade det vigtige få plads.

Jeg arbejder til daglig i Adobe-programmerne og har stor erfaring med layout, tryksager og samarbejde med trykkerier og skiltefirmaer. Derudover har jeg arbejdet med hjemmesider, sociale medier og nyhedsmails samt koordinering omkring produktion og lager.

Jeg er tosproget i dansk og tysk og behersker engelsk flydende. Jeg har boet mange år på Færøerne, hvor jeg både har arbejdet som grafiker og drevet egen virksomhed, inden jeg senere vendte tilbage til Danmark.

Kompetencer

Grafisk arbejde på tværs af identitet, tryk og web

ERFARING

med over 25 års erfaring skaber jeg grafiske løsninger med klarhed og overblik

Identitet.
logo

udtryk
designmanual

Web.
webdesign
webshops
vedligeholdelse

KONTAKT MIG

 Har du en forespørgsel eller vil du høre mere om mit arbejde, er du velkommen til at skrive en besked her.

De oplysninger, du indtaster, bruges udelukkende til at besvare din henvendelse.